Amavel Costa

Portvin

I midten af det 19. årh. i Vila Nova de Foz Côa i hjertet af det gamle Douro portvinsdistrikt begyndte Miguel António Costa produktion og lagring af kvalitetsportvin. I begyndelsen af 1960erne overtog oldebarnet Agostinho Amável Costa vingårdene efter sin far, som havde udvidet arealet betydeligt. Hans strategi gennem årene blev en omstilling til lang lagring af kvalitets-portvin, hvilket han er lykkedes særdeles godt med. Fadlagringen går han ikke på kompromis med, ej heller i anvendelsen af de bedste druer, som er de gamle og klassiske druer: Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz, Tinta Barroca og Tinta da Barca. Dette har betydet at AMAVEL COSTA i dag er ét af de få vinhuse som mestrer teknikken at lave god, sublim og gammel Tawny Port, så man hører englene synge.

Familiens besiddelser består af to vingårde beliggende i Vila Nova de Foz Côa i Alto Douro (Upper Douro). Quinta da Veiga Grande, den ældste, med et areal på 15 hektarer med traditionelt plantede vinstokke og Quinta do Paraiso, med andre 10 hektarer vinmarker. Navnet på denne Quinta skyldes det omgivne landskabs skønhed, et typisk landskab i Douro-regionen. Et landskab med bløde og stejle skråninger, der leder tanken hen på, hvor hårdt arbejde det her er at dyrke og pleje de ædle druer, som danner grundlaget for en god fadlagret Tawny Portvin. Den nu restaurerede kælder ligger i Fonte do Coxo i kommunen Vila Nova de Foz Côa – et besøg i denne kælder er en fordums rejse gennem portvinens
historie

For at se udvalget af vine fra dette vinhus, så kig i kataloget og opdag det store udvalg!

Hent vores katalog for varenumre og detaljer