Portvin

Portvin er en portugisisk hedvin, der findes i 3 overordnede typer: White, Ruby og Tawny. Der er dog i det nye årtusinde kommet en smuk lillesøster til markedet: Pink Port! Pink Port/rosé portvin laves som almindelig rosé ved en forkortet kontakten med drueskallerne, men med den sædvanlige forstærkning af vinen med druesprit.
 

Loreto

Er en sammenslutning af uafhængige producenter, der blev grundlagt i 1958. De holder til i byen Sabrosa i Alto Douro regionen – på UNESCOs verdensarvsliste. De stræber efter højeste internationale standarder og er ISO 9001:2008-certificeret og producerer kvalitetsportvine fra den beskyttede appellation ”Origin Port”.

Amavel Costa

I midten af det 19. årh. i Vila Nova de Foz Côa i hjertet af det gamle Douro portvinsdistrikt begyndte Miguel António Costa produktion og lagring af kvalitetsportvin.

I begyndelsen af 1960érne overtog oldebarnet Agostinho Amável Costa vingårdene efter sin far, som havde udvidet arealet betydeligt. Hans strategi gennem årene blev en omstilling til lang lagring af kvalitets-portvin, hvilket han er lykkedes særdeles godt med. Fadlagringen går han ikke på kompromis med, ej heller i anvendelsen af de bedste druer, som er de gamle og klassiske druer: Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz, Tinta Barroca og Tinta da Barca. Dette har betydet at AMAVEL COSTA i dag er ét af de få vinhuse som mestrer teknikken at lave god, sublim og gammel Tawny Port, så man hører englene synge.

Familiens besiddelser består af to vingårde beliggende i Vila Nova de Foz Côa i Alto Douro (Upper Douro).

Quinta da Veiga Grande, den ældste, med et areal på 15 hektarer med traditionelt plantede vinstokke og Quinta do Paraiso, med andre 10 hektarer vinmarker. Navnet på denne Quinta skyldes det omgivne landskabs skønhed, et typisk landskab i Douro-regionen. Et landskab med bløde og stejle skråninger, der leder tanken hen på, hvor hårdt arbejde det her er at dyrke og pleje de ædle druer, som danner grundlaget for en god fadlagret Tawny Portvin. Den nu restaurerede kælder ligger i Fonte do Coxo i kommunen Vila Nova de Foz Côa – et besøg i denne kælder er en fordums rejse gennem portvinens historie.

Prisinterval
Nulstil
0
0


Nyheder
Tilbud
Sorter efter: Vis antal:
11 / 11 Produkter